Ture og udflugter

Diskoøen byder på en lang række aktiviteter året rundt. Hotellet arrangerer sommeren igennem udflugter med egne guider. Du kan læse mere om vores ture her.

 

Byvandring i Qeqertarsuaq

På denne guidet byvandring får du et indblik i byens ældre og nyere historie.

Qeqertarsuaq blev oprindelig grundlagt i 1773 som hvalfangerstation. I dag er det Diskoøens eneste by med 850 indbyggere. På dansk hedder byen Godhavn, hvilket refererer til byens beskyttede naturhavn, der til alle tider har været et tiltrængt ”helle” for søfolk, der søger ly for de arktiske vejrsystemer. Havnen er et livligt tilholdssted for byens befolkning og det er en oplevelse at se erhvervsfangerne sejle ud i deres både på fangst efter vågehval, narhval, hvidhval og sæl samt fiskeri efter snekrabber og stenbidder.

Guiden vil tage dig med rundt i byen og fortælle om det moderne liv, som udspiller sig her nord for polarcirklen.

Varighed: ca. 2 timer
Sæson: 15. juni – 31. august
Deltagere: Min. 2 pers.

Pris pr. person: DKK 220 pr. person.

Kontakt os her for at booke turen!

Vandretur til Kuannit - stedet med kvan og basaltsøjler

Kuannit er beliggende øst for Qeqertarsuaq og er et frodigt område med et væld af forskellige blomster, mosser og den velsmagende skærmplante kvan. På denne guidet vandretur kommer du ud i den storslåede natur som omgiver Qeqertarsuaq. Vi passerer byens heliport, Arktisk Station*, Røde Elv og kommer herefter til Blæsedalen, hvor der om vinteren ofte blæser en kold vind igennem. Langs ruten har vi på den ene side det knap 900 meter høje basalt fjeld, Skarve Fjeld, og på den anden side en betagende udsigt ud over Diskobugten og dets enorme isbjerge. Guiden vil fortælle om dannelsen af basaltsøjlerne og de tempererede kilder, som er karakteristisk for området. I sommerhalvåret vil der ofte kunne ses hvaler i havet nedenfor Kuannit.

*(forskningsstation under Københavns Universitet)

Varighed: Ca. 4 timer
Sæson: 15. juni — 31. august
Deltagere: Min. 4 personer
Pris pr. person: DKK 350 pr. person.

kontakt os her for at booke turen!

Leje af mountainbike

Oplev Qeqertarsuaq og omegn på mountainbike.

På mountainbike kan du let udforske Qeqertarsuaq og de fantastiske omgivelser. Tag en tur rundt i byen eller følg grusvejen ind mod Lyngmarksfjeldet, hvor mountainbiken kommer til sin ret. Vil du udfordres lidt på teknik og udholdenhed findes der et stisystem i området ved Blæsedalen. Vores mountainbike findes i alle størrelser.

Pris: DKK 200 pr. dag.

Beskrivelse af vandreruten til Lyngmarksbræen

Vandretur til 900 meters højde.

For at nå op til Lyngmarksbræen følger vi en markeret vandresti op igennem de karakteristiske basaltfjelde. På enkelte steder skal du bruge dine hænder for at komme opover. Det er vigtigt at pointere, at det er en hård vandretur, som tager 3-4 timer hver vej. Turen er utrolig smuk og på toppen bliver man belønnet med en storslået udsigt udover hele Diskobugten.

Turen ned kan være hård, hvis man ikke er i træning. Der er partier med løse småsten, hvor man skal være ekstra opmærksom. Har man dårlig ryg, knæ eller hofte skal man overveje turen en ekstra gang. Turen er selvfølgelig på eget ansvar, men guiden vil være behjælpelig og sørge for at alle når sikkert frem og tilbage igen.

Bemærk: Vandrestøvler er et krav og vi anbefaler dig at medbringe vandrestave til turen.
 
Kontakt os her for yderligere information!